Bolcher

Almuegaardens bolcher fremstilles af de fineste råvarer og er håndlavede efter gamle traditionelle arbejdsmetoder, der stammer helt tilbage fra 1800-tallet. Bolchemassen opvarmes i store gryder over åben ild, hvorefter denne ved rette temperatur, hældes ud på et kølebord. Her tilsættes naturlig smag og farve mens massen nedkøles, hvorefter denne alt efter bolchetype med håndkraft trækkes på en stor krog, til den når den rette konsistens og farve. Processen kaldes "iltning" og er den ældste og mest rigtige metode at forarbejde bolchemassen ved. De farvede bolcheklumper trækkes ud og formes med håndkraft på naturlæder, hvorefter disse samles til et kæmpe bolche på hele 50 kg. Dette løftes op i en gammeldags maskine kaldet en "Klumpruller", der sørger for at holde det store bolche varmt og rundt. Det store bolche trækkes nu med håndkræft ud og klippes med en gammeldags skræddersaks til lange stænger på 1 meter stykket, hvorefter disse rulles mens de køler ned. Når stængerne er kølet ned, hugges disse manuelt ud med saks og lod, hvilket i fagsprog kaldes at "rockse", og de mundrette stykker der fremkommer kaldes for "rocks". Det første hug er altid spændende, da det er her bolchestangens indre ser dagens lys for første gang og resultatet af alle anstrengelserne kommer til syne i form af et motiv i bolchets midte.

 

Almuegaarden er stolte over at være blandt verdens dygtigste til at fremstille flotte og vellignende motiver inde i bolcherne, hvilket bygger på håndværksmæssig erfaring opbygget gennem generationers hårdt arbejde og sans for detaljen.


{{amount}}